Rummelig autocamper med plads til 2+2 personer. Dobbeltseng + opredning
Denne autocamper fra 2021 passer perfekt til de to personer, som vil på farten med god plads og alt lige ved hånden, men den er også god til familien med børn, da der er mulighed for 3 (4) sovepladser.
Autocamperen er delintegreret, hvor der i førerhuset er et stort skylight, som giver masser af lys. Camperen har en rummelig og populær indretning med en langsgående dobbeltseng (queensbed på 150x195 cm), funktionelt køkken, separat toiletrum og brusekabine samt en siddegruppe med plads til 5 personer. Forsæderne drejes rundt og bliver en del af den hyggelige siddegruppe.
Siddegruppen kan omdannes til en seng på 100x200 cm så der er plads til børnene.
Autocamperen er udstyret med multimedia-center, navigation, apple carplay og bakkamera, køkken med stort køleskab med frys, markise, havemøbler, cykelstativ og meget mere.
Autocamperen Sunlight (dobbeltseng + opredning)












Standardudstyr på denne camper
Standardudstyr inkluderet i lejeprisen: Dansk indregistrering, intet startgebyr, multimedia-center og navigation, Apple CarPlay, bakkamera, radio, fartpilot, cykelstativ til 3 cykler, køkkenudstyr til 4 personer, køle/fryseskab, gasblus, campingbord og –stole, udvendig markise, elkabel, vandslange, advarselstrekant, sikkerhedsveste, brandslukker, kiler, toiletkemi, 1 dunk gas samt instruktionsmanual for bil og beboelse. Dette er en kort udgave af udstyrslisten - der vil blive udleveret detaljeret udstyrsliste ved afhentning.
NB: Der medfølger ikke dyner, puder samt linned.
Specifikationer
Totalvægt: Under 3500 kg.
Længde: 741 cm
Bredde: 232 cm.
Højde: 293 cm.
Ståhøjde: 210 cm.
Betingelser
Lejemålet (skiftedag) er fredag til fredag. Autocamperen afhentes kl. 13.00 eller efter nærmere aftale. Autocamperen skal afleveres fredag mellem kl. 7.00 - 9.00 i rengjort stand (den skal ikke rengøres udvendigt).
Evt. mulighed for udlevering/aflevering i Bornholms Lufthavn.
Ved 1 uges leje er der inkluderet 2.000 km. Ved flere kørte kilometer betales kr. 2,00 pr. km. Ved mere end 1 uges sammenhængende leje er der ingen kilometer-begrænsning.
Priserne er inklusive forsikring (selvrisiko kr. 6.000,-) og moms.
Autocamperen udlejes ikke til personer under 24 år. Husdyr må ikke medbringes.
Se i øvrigt ”Autocamper – lejebetingelser”