Tlf.: 56 95 95 56

Alsidig medarbejder søges

Fridolf Udlejning ApS er et selvstændigt, bornholmsk udlejningsfirma, der primært udlejer maskiner, lifte og mindre entreprenørmateriel til erhverv og private kunder.
Professionel, sikker udlejning samt rådgivning og vejledning er faktorer, vi værner om.

Vi søger en ny medarbejder, der vil indgå i et team på i alt 3 personer.

Jobbet

Vi tilbyder et alsidigt og selvstændigt job, der indebærer:

  • Kundekontakt (telefonisk, pr. mail eller ved fysisk fremmøde). Herunder vejledning, aftale lejemål og udfærdige lejekontrakt
  • Udlevering og modtagelse af udlejningsmateriel samt eventuelt give instruktion i brugen af materiellet
  • Levering og afhentning af lifte, maskiner, skurvogne mv. rundt på øen
  • Klargøring og rengøring af udlejningsmateriel
  • Vedligeholdelse og mindre reparationer af maskiner
  • Diverse opgaver i forbindelse med vedligeholdelse af erhvervsejendomme

Vores nye medarbejder

  • Du er en service-minded og glad person
  • Du har som minimum B/E kørekort og gaffeltruck-certifikat
  • Du har hænderne skruet godt på og er vant til at arbejde med maskiner og materiel
  • Du har muligvis en uddannelse som mekaniker, elektriker eller lignende
  • Du er hjemmevant i de gængse pc-programmer
  • Du kan arbejde selvstændigt og selv se og prioritere opgaverne
  • Du har forståelse for fastgørelse og sikkerhed i forbindelse med last på en trailer mv.

Vi tilbyder

  • Arbejdstid primært mandag-fredag kl. 7.00-15.00 på Borgmester Nielsens Vej i Rønne
  • Firmabil med hjem, da du vil deltage i en vagtordning
  • Et godt arbejdsklima med en god tone
  • Selvstændigt arbejde, hvor du i høj grad er med til at planlægge din dag

Send en skriftlig ansøgning til jens@fridolfudlejning.dk senest mandag den 30. marts 2020.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til Jens Fridolf på 20335311